Presse
Hent presse-materiale her:
Pressemeddelelse januar 2012.
Hvid Bille blev startet på Sydsjælland i 1997 af de gamle venner Niels Hvid & Ronnie Bille.
Sammen skriver og komponerer de akustisk orienteret musik med afsæt i amerikansk folk og fransk sigøjnerjazz.
I 2005 fik duoen en pladekontrakt med Olafssongs og udgav deres første CD album ”Krøllede Lagner” med egne kompositioner og danske tekster.
I kølvandet på udgivelsen blev duoen udvidet til et 4 mands orkester med Micki Harvig på trommer og Bent Suhr på bas som sammen udgav CD albummet ”Den Sorte Mambo” i 2008.
I 2009 udgav gruppen singlen ”Her og herfra” – en klima sang, som blandede sig i debatten op til det internationale klimatopmøde i København. Sangen opnåede en del airplay i landets radioer og nåede ind på diverse hitlister.
Niels Hvid og Ronnie Bille arbejder nu på næste projekt. Det bliver en tema CD hvor duoen dykker ned i livet på Lolland. CD albummet udkommer den 1. september 2012 på pladeselskabet Olafssongs.
”Vi elsker at skrive og spille vores egen musik. Intet er bedre end at optræde ude på gadehjørnerne og landets skrå brædder i den skiftende virkelighed. Det er meget livsbekræftende at være aktiv der”.
Niels Hvid: vocal og guitar
Ronnie Bille: guitar & kor
